“Det var meningen det her skulle have været på bloggen, men nu kommer det her i stedet.”
Kom på facebook, da bloggen var nede til rep…

Så er der Update på alt det øv der er væltet ned på min lagkage…
(Alle opdateringer er skrevet under afsnittene i paranteser)

?? Nå ladies? ??
Jeg er lidt kommet frem til at jeg endnu engang skylder jeg en forklaring, eller hvad vi nu skal kalde det.
Men here goes?..

Jeg skrev jo for ca 3. Uger siden at jeg ville få travlt pga. vi havde 4 fester på 2 weekender, og 2 af dem var konfirmationer..

(Min store pige er blevet konfirmeret, og hun havde en fantastisk dag, siger hun. Det havde alle vi gæster ihvertfald.)

Men de fester er overstået nu, og det føles som om tvillingerne er ved at være tilbage til deres ?normale? jeg.
Men jeg skal da lige love for at så begyndte tingene også at vælte.
Nogen ting vil jeg ikke uddybe mere, lige pt, måske senere, det vil tiden vise. Andre kommer der en lidt længere forklaring på.
Men….

– Emma lagde sig syg mandag og tirsdag med opkast, kvalme og hovedpine, så hun lå stort set kun på hendes lille madras i stuen og sov det meste af tiden, altså når hun ikke kastede op. Resultatet af det er så at nu har vi en pige der er bange for at spise, da hun forbinder det med opkastet. (Emma er helt ovre sygdommen og spiser normalt igen)

– Tobias er sluppet uden om sygdommen denne gang, ligesom faren, dog har jeg ikke være så heldig, tror jeg.

– Om det er festerne, den manglende søvn eller hvad pokker det er, håber jeg snart at få svar på, (er på vej til læge) men jeg er konstant plaget af kvalme, svimmelhed og generelt bare utilpashed. Udkørt, træt, kvæstet, træt og fik jeg sagt træt???
Siden min nye psykiater har taget mine aften piller fra mig, sover jeg desværre ikke rigtigt mere end en time eller 2 hvis jeg er heldig. Og de dage, hvor kroppen gør så grædende ondt bare at være vågen, tager jeg en morfin piller og falder i nogen lunde søvn, for nogle timer ihvertfald.. (Jeg har fået af vide, at min svimmelhed, kvalme osv er en af de utrolig mange birvirkninger der er ved at jeg er stoppet på noget af min medicin. Min utilpashed har jeg dog mest fjernet med at fjerne mine “jeg har fortjent en cola”-sodaer, og det har hjulpet en del.)

– Næste ?shit that hit the fan?, var min elskede svigermor, der skulle ind og tjekkes, og som kom ud med en lang melding, der knuste mit mod. Jeg har prøvet at tage noget af hendes positive indstilling til tingene til mig, men det er svært og hårdt. Dernæst venter vi stadigt svar på undersøgelserne, og jeg lover dig, hvad det angår, så går 14 dages ventetid enormt langsomt. (Svigermor har været igennem hendes/vores ventetid nu, og alt er fint, så vi kan ånde lettet op igen, trods der stadigt er lidt behandlings tid, inden hun må komme ud og rejse, som de så gerne vil.)

– Min mand har endelig været til eksamen, og det gik desværre ikke helt som vi havde håbet og troet, så nu skal vi vente til d. 1.6 og finde ud af hvad der så skal ske med ham og hans uddannelse. Og mandens eksamens resultat, satte en masse tanker igang i mit hoved, hvad så med den bil vi går og glæder os til?. Osv? osv?.

– Så der kom bilen pludselig på listen også. Altså den bil vi ønsker os, fordi ungerne starter i børnehave til September. (Bilen er ikke længere på listen, men den popper frem en gang i mellem, når jeg bliver overvældet af alt det der sker, da jeg så begynder at frygte at der ikke længere er penge til at få tingene til at hænge sammen)

– Den sidste lort kom igår aftes?.

Jeg siger det lige med det samme?.!!!!

Jeg er og bliver en daddys pige!!!!!!!!!!!!!!

Mig, Daddy og Stribe (Old English Sheepdog) fra April 1982

Igår, ringede min daddy og fortalte at han skulle akut indlægges, da tingene ikke var blevet bedre fra sidste undersøgelse til nu.

Og så knækkede min verden fuldstændigt.

Jeg kunne holde til meget førhen, men nu, mens jeg har den her dumme depression, så kan jeg slet ikke have, at der ikke er styr på familie og penge?. Rør ved de to ting, og så har du knækket mig med det samme?
(Daddy er hjemme igen efter hans operation, og har det alt taget i betragtning, godt. Og selvom det burde berolige mig, så har det kun hjulpet en lille smule. Han er alt for ung til ikke at skulle være her i mange mange år endnu.)

Det hjælper jo selvfølgelig heller ikke på nogen måde, at min psykiater har taget den ene af mine anti-depressiver fra mig, mens alt det her så sker. Men som han sagde, “jeg skal af dem på et eller andet tidspunkt, plus der vil altid komme modgang, jeg skal bare lære at håndtere det nu”. Men fordi jeg ikke sover, fordi jeg ikke snakker med nogen om tingene (sådan er jeg opdraget) så vælter hele verden for mig igen. Jeg siger ikke, at jeg er tilbage hvor jeg startede, i depressionen, og jeg får ikke selvmords tanker på den måde? Dog får jeg følelsen, ?hvad skal det hele gøre godt for????, ?jeg kan ligeså godt bare give op nu!!? osv. osv. osv.
Jeg siger på ingen måde at jeg giver op nu.. Jeg er bare nået så langt nu, at jeg ikke kan mere?
Jeg har ikke mere at give af!!!

Men jeg skriver ikke det her for at sige at jeg holder 14 dages pause, men for at give dig et hint til hvorfor jeg ikke lige er og har været så aktiv.

Pas på dig selv, og husk, i morgen kan det altså være for sent at sige tingene. 

Knus og kram
Fra mig.