Tidal Wave m. Mega (S)

Så er der gået 14 dage, og tvillingerne er i børnehave igen… Det er dejligt, men også ve’ modigt, for jeg har faktisk hygget mig utrolig meget med ungerne denne ferie, som også har kunne ses lidt i mine insta stories. 

Vi har haft det så hyggeligt og nydt den dejlige sol, at jeg tror jeg henter ungerne tidligt nogle dage, og så komme på stranden og nyde solen igen. 

Nå, men idag da ungerne var kommet i børnehaven, så fandt jeg mine fødselsdags gaver fra familien. Den nye Ultra Holo kollektion fra ILNP

Jeg har startet med at ligge en base af OPI Nail Envy som altid, og derefter har jeg lagt 2 lag af Tidal Wave. Tidal Wave, er som mange af ILNP Ultra Holo’s, så er de lidt tyndere i dække evnen end deres “normale” holo lakker. De anbefaler på deres hjemmeside, at man ligger 2-3 lag før den er her dækkende. På de negle hvor jeg ville lave noget over, har jeg valgt kun at lægge 2 lag, men på de negle, hvor jeg kun har lagt Tidal Wave, har jeg lagt 3 lag for at den dækker helt.  Det har selfølgelig fået et lag Seche Vite top coat, og fik lov at tørre.

Tidal Wave er en utrolig lækker blå holografisk lak, men den har et svagt lilla til blå shimmer i sig. Til at starte med var jeg ikke helt vildt med det shimmer, da jeg syntes at det gav et underligt skær til lakken. Men når farven ligger på mine negle, så er det ikke så tydeligt, men giver lidt ekstra spil i lakken. 

Da top coaten var tørret, tog jeg mit nye Garden of Hearts vinyl fra ViNailicious og brugte både hjerte blomsterne og vinylen
På ringefingeren var der en fejl i top coaten, så jeg valgte at lægge hjerte blomsterne over, for bedre at kunne prøve at kamuflere fejlen.  Meeeen det gik ikke så godt som jeg havde ønsket. Fejlen trak desværre igennem de 2 lag af Mega (S) som jeg lagde, men det er der ikke noget at gøre ved. Trods den lille bobbel fejl, er jeg stadigt vild med både lakken og manien… 

På min ringefinger der lande jeg hele vinylen, og lagde 2 lidt tykkere lag af Mega (S). Mega (S) er også en af ILNP Ultra Holo’s og skal jeg bruge den som heldækkende giver jeg den 3-4 lag. 

husk og skriv hvad du syntes??? Jeg vil så gerne høre jeres feedback…

Nu vil jeg ud og lave aftensmad til tvillingerne og jeg.
Take Care loves….

Husk du altid kan følge med på [Instagram][Facebook][Snupps][Twitter][YouTube]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)

ViNailicious Mail

Lidt nyt skal til!

Jeg så, til min store overraskelse, at jeg var løbet tør for en vinyl fra ViNailicious af, deres smukke Hawaii Five-0 vinyl. Så det blev jeg nød til at gøre noget ved, så jeg smuttede ind og bestilte Hawaii Five-0 plus et par andre. 

Sammen med dem jeg har bestilt har jeg fået 3 samples med. 

Jeg er vild med The Wave vinylerne, dog er jeg lidt bekymret for om mine negle er for brede til dem, men det vil tiden vise. 

Her er der links til alle de vinyler jeg har fået hjem, til den ganske fornuftige pris á 26,00 kr (afhængig af valutakursen)
Hawaii Five-0
Enlightenment
Garden Of Hearts (Field Of Hearts i shoppen)
Sassy S’s 
Bunch Of Leaves
Opposites Attract (de er ikke på deres shop endnu, derfor der ikke er noget link)
The Wave
Disappearing Dots

Det bliver så konge det her…
Godt nok har tvillingerne ferie i denne uge og næste uge, men trods det, så skal der alligevel laves negle i morgen, når de skal ud og sove hos bedstemor og bedstefar. Og mon ikke jeg ender i samarbejde med nogle af de nye vinyler?
Det skulle virkelig ikke undre mig. 

Nu vil jeg hen og se lidt “gør mig dummere” i kukkassen inden jeg skal ind i puttekassen.. 

Take Care Loves

Husk du altid kan følge med på [Instagram][Facebook][Snupps][Twitter][YouTube]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)

Sweet Rose, Eternal Beauty m. Harp On It

Det her sæt negle lavede jeg tirsdag d. 19 Juni hvor vi skulle rejse til Tyrkiet lørdag d. 23. Juni.

En af grundende til jeg ikke har fået vist den her mani er, at jeg sloges rigtig meget med angst anfald op til vores familie tur. 
Når jeg siger familie tur, så mener jeg det… Min mor og sted far, havde inviteret alle os 4 pige børn på ferie til Tyrkiet. Men det var ikke kun os døtre der var inviteret med, det var også vores mænd, plus alle vores børn. Så pludselig samlet var vi 18 mennesker + 1 blind passagere der skulle til Tyrkiet sammen. 10 voksne og 8 børn !!!

Hold nu op, det var noget af en angst trigger der ville noget.
Men jeg må sige, alt gik så meget bedre end forventet. 

Inden vi skulle afsted havde jeg angst over alt, og alt kunne hyle mig fuldstændigt ud af den. Ugen før vi skulle rejse, var vores kufferter pakket færdige, med undtagelser af de få ting der blev brugt til hverdag. Jeg havde lavet lister som blev tjekket af. For derefter at lave lister over mine lister. Jeg tjekkede alle mine lister op til 3 gange i løbet af en dag, for at prøve at komme af med angsten, men intet hjalp rigtigt.
Hvilket er en af de mange grunde til at de her negle, plus et sæt mere, som ikke er blevet lagt op. Jeg har simpelthen ikke haft overskud oppe i hovedet. Så nu prøver jeg at sætte dem ind. 

Sådan så min kuffert ud weekenden før vi skulle rejse, og det eneste jeg tilføjede til kufferten efter billedet her var taget, var min highlighter og bronzer, hvilket jeg aldrig fik brugt alligevel. Highlighteren blev ikke nødvendig da jeg konstant havde min Beauty Tan Lotion på, og den giver en dejlig glød til huden. Bronzeren, ja trods det var den mørkeste jeg kunne finde, med kort varsel inden ferien, ja så kunne den slet ikke anes på min hud efter første dag ved pool’en. 

Nå, men nu til neglene.

Jeg er selvfølgelig startet med en base af OPI Nail Envy Strengthener, og har derefter lagt en base af Appeal4 Sweet Rose. Den base har fået et lag Seche Vite Fast Dry Top Coat.
Imens Seche Vite‘n tørrede fandt jeg mine vinyler fra ViNailicious frem, og valgte mit absolutte favorit vinyl fra Cathy af. Heart Strings.

Jeg fik placeret vinylen nogen lunde ens, så godt jeg nu kunne mens angsten buldrede afsted, og fik lavet en gradient hen over med Color Club Harp On It og Eternal Beauty. Af med vinylen mens, det på duppede lak stadigt var fugtigt, og lav det nødvendige clean up. Da jeg var sikker på at min gradient var tør, lagde jeg et nyt lag af Seche Vite og så var den her mani færdig.

Nice and simple, but
sooooooooooo beautiful!!!

 

Min fødselsdags mani

Den 14. Juli er det min fødselsdag !!!

Vildt at endnu et år er gået, men heldigvis bliver jeg KUN 30 år igen, igen, igen, igen, igen osv…

Trods en noget uheldig start på dagen idag, så fik jeg alligevel præsteret at lave nye negle, på mandens ihærdige opfordring. 
Så jeg fandt en ny favorit frem og en absolut nødvendig favorit også.
Gæt selv hvem er hvem, ved hjælp af billedet ??

Farven var hurtigt valgt, da det er min fødselsdag, så skal det også være min “i can’t live without” farve. Lilla
Og der skulle være holo også, og så skulle Cathy på mine negle på den ene eller anden måde. Og idet at jeg ikke liiiiige er i nærheden af hende, så måtte hendes vinyler være en god erstatning. 

Jeg har startet med en base af OPI Envy, as per usual. Og derefter har jeg på venstre hånd lavet en gradient af Color Club Eternal Beauty og Harp On It, som basen.
På højre hånd, har jeg, fordi jeg kan og det er min fødselsdag, lagt 2 lag af Picture Polish Wisteria, som en base.
De her to forskellige baser, har begge fået lagt et lag af min I would die without it favorit Top Coat Seche Vite

Jeg valgte mit Weaven vinyl, ja jeg ved faktisk ikke hvorfor, men det var en af de vinyl ark som jeg endnu ikke havde brugt endnu. Så måske det kunne veje lidt op for, at jeg ikke fik brugt en af de alt for mange ubrugte lakker jeg har stående. Går det ikke, syntes du??

Efter at baserne var lagt, så lagde jeg på venstre hånd et helt vinyl på lange og ringe finger og derefter duppet Wisteria hen over, ved hjælp af en make up svamp. Hurtigt efter jeg havde duppet Wisteria på, tog jeg forsigtig vinylen af, og fik lavet clean up rundt om neglen, da jeg havde glemt at lægge flydende latex rundt om, for at minimere grisseriet på huden.

På højre hånd klippede jeg et vinyl over på midten, og lavede en gradient af Harp On It og Eternal Beauty hen over Wisteria. Også her glemte jeg at lægge latex, så jeg har haft rigeligt at clean up at lave idag. Men pyt….

Begge hænder fik endu et lag Seche Vite og så var mine negle færdige.

Først venstre hånd
Og sådan ser de ud i stue lyset..

Højre hånd kommer her..

I stue lyset ser de sådan her ud…

Blev de ikke lækre? 

Som altid, så er jeg langt fra tilfreds, men de kan ihvertfald sagtens gå som mine fødselsdags negle.
Nu vil jeg igang med at lave videoen til de negle jeg lagde op igår, for den fik jeg aldrig lavet inden jeg gik igang med de her negle… <3 

Take Care loves

 

Husk du altid kan følge med på [Instagram][Facebook][Snupps][Twitter][YouTube]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)

Tiffany with Liquid Leather and CjS

Weeeee… Lege tid…. 

Jeg fik jo den lækre Picture Polish lak hjem, der hedder Tiffany, lige efter jeg var kommet hjem fra ferie. Og jeg har glædet mig til at prøve den, efter at jeg legede med med Bardot, Wisteria og Candy. De lakker var så dejlige og nemme at arbejde med, at jeg måtte prøve flere derfra. 

Så, jeg startede med at lægge en base af OPI Nail Envy strengthener, og derefter lagde jeg to lag af Tiffany. Den var utrolig nem at arbejde med, og den udjævner sig selv så flot på neglen. Jeg lagde et lidt for tykt lag som det første lag, hvilket kan ses i video’en, så den dækker faktisk næsten helt, så dejlig pigmenterede er lakkerne fra Picture Polish af. Denne gang brugte jeg så kun Tiffany fra Picture Polish, men jeg fik til gengæld prøvet en af mine nye Clear Jelly Stamper stamping lakker nr. 029 af. 

Tiffany lagene har fået et lag af min elskede top coat Seche Vite Fast Dry Top Coat, og imens det tørrede helt, så gjorde jeg min Clear Jelly Stamper CjS-48 Sweet Swirls plade klar. Sammen med min nye CjS nr. 029 pink metallisk stamping lak, og China Glaze Liquid Leather, fik jeg hurtigt stampet det lækre mønster over på mine negle. Med risiko for at lyde som “a broken record”, så har jeg igen brugt min Clear Jelly Stamper The Big Bling XL Stamper. Det er faktisk den eneste stamper jeg bruger, den er virkelig eminent. 

Skulle jeg for en gang skyld prøve og huske, og nævne hvorfra jeg har de forskellige produkter???
Hvis du nu får lyst til at få fingrene i dem, så kunne det jo være rart at vide hvor de stammer fra, ikke??? Hvis ja,
så kig i bunden af indlægget <3 

Da jeg var færdig med at stampe, fik det hele et nyt lag Seche Vite, og så var mine negle færdige. Jeg fik ikke den heldækkende stamp ordenligt op, på ringe fingeren, så jeg gik ind med en tynd pensel for at dække de små huller jeg havde fået lavet, men det er ikke noget man kan se i det færdige resultat. 

Hvad syntes du om dem??? Jeg er ihvertfald vild med dem, trods små skønhedsfejl. 

Hvor kommer de forskellige produkter fra? 
Picture Polish har jeg købt privat, men jeg ved at du kan få Tiffany og mange flere hos Nicehands.dk
China Glaze Liquid Leather har jeg købt på eBay ved cbnailstore428
Clear Jelly Stamper
 Stamping lak nr. 029 lyserød metallik er købt hos Wicky Hannah

Opi Envy er købt på eBay, men jeg har ikke et link længere da sælgeren er stoppet. Jeg ved at den en gang i mellem dukker op på LuxPlus, ellers er den at finde i Matas til 190,00 kr for 15ml. 
Seche Vite Fast Dry top coat, har jeg også købt på eBay fra en sælger i England, men han er stoppet med at sende til DK. Er du ikke frisk på at bestille fra udlandet af, kan det købes i Matas til 125,00 kr. for 14ml. 
Clear Jelly Stamper pladen CjS-48 Sweet Swirls er fra Nicehands.dk hvor jeg ved du også kan købe The Big Bling CL Stamperen. Min stamper er dog fra Beautypower.dk

Jeg tror det var det hele… Nååååeee, næ.. Hov!

Jeg har også brugt min Über Mat som underlag, ja jeg bruger den faktisk til alt! Så snart jeg åbner en lak, så ligger den som mit underlag. Den har jeg købt hos What’s Up Nails de har dog ikke min version på shoppen mere.

Det var alt for denne gang…
Take Care loves

Husk du altid kan følge med på [Instagram][Facebook][Snupps][Twitter][YouTube]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)