Undskyld mit semi sure opstød her, men vi er altså gået igang med Marts måned nu,
og vi er officielt inde i forårets sæsonen…
Hvorfor helgulan skal det så sne hele tiden?
Hvorfor skal vi have sibiriske vinde???

Jeg ved godt at vi mennesker har ødelagt vores natur pænt godt, og det nu er derfor at vi ser sne helt hen i marts måned. Og forstå mig nu ret, jeg elsker sne…. om vinteren… op til jul og i den tid.

Men jeg nyder virkelig ikke sneen nu her d. 5 marts, hvor der er så meget sne at allerede om søndagen, Kolding Kommunen varsler at der kan komme islag på vejene og at der kan komme kørsels forbud osv.. Så syntes jeg bestemt ikke at det er sjovt mere.
Nå, men noget godt er der dog kommet ud af det, jeg fik en (uønsket) “fridag” fra varmt vands genoptræningen. Manden tog bilen og kørte de små afsted, det tog godt nok omkring 1 time og 40 minutter at køre dem i børnehave, en afstand på små 6 km, som normalt tager 15 minutter.

Her er de små plus manden, på vej ned til Bruno (vores lille dyt) og som du kan se på billederne, har viseværterne faktisk allerede skovlet sne ved trapperne, men det bliver ved med at sne, så jeg tror han gav op til sidst…

Men jeg gik i lak rummet (aka vores soveværelse) haha.

Jeg har en masse lakker som jeg endnu ikke har haft prøvet, og jeg er blevet lidt inspireret af manicure.d som postede  et billede af hendes swatch sticks på hendes insta story igår. Men det var ikke bare hendes swatch sticks, det var alle hendes untried lakker…
Nu vil jeg ikke gå igang med at omsortere mine swatch sticks (det gør jeg ikke igen) men jeg kunne godt lide tanken om at bruge nogle af de lakker man ikke havde prøvet.
Så jeg fandt Color Club It’s Raining Men frem fra gemmerne, og kiggede på swatch sticken til den, og forberedte mig på at skulle ligge 3-4 lag, da den så så tynd ud på pinden.
Men til min store overraskelse så tog det kun 2 lag på neglen, til at den så über lækker ud på neglen, så den fik et lag Seche Vite over sig, og  er den ikke lækker ???
Nåe ja, jeg glemmer det altid, men jeg har selvfølgelig startet med at lægge et lag OPI Envy på neglene for at holde dem stærke.

It’s Raining Men er fra Color Club Oil Slick kollektion, og er en Violet-blå lak. En virkelig flot, næsten konge blå med et lilla skær. Den dækker, som skrevet, ved 2 lag og er ligeså nem at lægge som Color Club Halo Hues lakkerne. Den falder flot på neglen og er utrolig nem at arbejde med.

Mine er købt hos LuxBeauty.dk og jeg ved at hun pt. har udsalg, så du kan lige nu få Appeal4 lakker helt ned til 10kr og Color Club lakker ned til 15kr

Det er alt for billigt, jeg skal lige ind og kigge inden jeg skriver videre herinde.. brb….

 

Nå, I’m back… nu ligger der en del I min indkøbs kurv, så må vi se om jeg får det bestilt hjem også mens de er der, men jeg skal ud af døren om lidt, så vil lige have gjort bloggen færdig til jer… Og jeg tror vi har haft sidespring nok nu, ikke???

Jeg fandt min stamper fra Clear Jelly Stamper frem samt stamping plade CJS 03, og min højt elskede Harp On It fra Color Club

 

Og så var det ellers bare igang. Jeg valgte at holde det lidt simpelt, så at sige, så jeg valgte at bruge enkelte snefnug af gangen i stedet for at stampe dem direkte på, som de ligger på pladen. På den måde kunne jeg nemlig beholde så meget af den flotte It’s Raining Men fri, så den også kunne ses. Og bare fordi jeg åbenbart godt kan lige at gøre tingene lidt besværligt for mig selv, valgte jeg at ingen af neglene skulle være ens, eller have de samme snefnug på. Men flotte syntes jeg nu altså de blev alligevel. De har fået et lag Seche Vite da jeg endelig var færdig med at stampe snefnug’ne på, og så var der ikke mere at gøre end at rydde op, og så nyde mine nye negle.


Til min venstre hånd, prøvede jeg min What’s Up Nails A014 stamping plade af, som jeg fik i min pakke kalender.

Hvad syntes i? For jeg er besat af dem, trods jeg ikke er til blå negle normalt, og da slet ikke mørkeblå negle. Jeg skal være 100% ærlig og sige at den her lak kun var bestilt hjem, fordi jeg havde hørt de var gode til at stampe med, og jeg mangler nogle metallic stamping lakker.

Nu vil jeg ud af døren, take care Lovelies

Husk du altid kan følge med på [Instagram][Facebook][Snupps][Twitter][YouTube](er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)