Hvad der egenligt skulle have været en dejlig og ekstremt lettende dag, valgte den søde dame, i de alt for overstrakte hvide gemacher og den stakkels, hvide bluse (som virkelig overlod ALT til fantasien) (fang ironien) at lave om til en lorte dag.. (undskyld mit sprog, er max dårligt humør)

Hmm min farmor, må hun hvile i fred med farfar, lærte mig, at har du ikke noget pænt at sige, så hold din k***. Jeg tror den visdom er smutte forbi dit hoved, eller er du bare ligeglad med at du såre andres følelser??

Måske du kender ordsproget “du skal ikke kaste med sten, hvis du selv bor i et glas hus” ?? det ville nok passe bedre i den anledning du nu satte op idag, da du nok så kækt (og nok også sødt ment) vælger at spørge min stakkels mand om vi skal have et barn mere….

Jeg er på ingen måder i tvivl om at dine intensioner var søde, venlige, jeg vil endda gå så langt som at sige at du var interesserede i min mands liv, derved også mit. Men stof til eftertanke vil jeg nu alligevel give dig med på vejen, selvom du nok alligevel ikke ser dette indlæg.

Men en anden gang, overvej om der kunne være andre muligheder for at man flytter, fx. at man bor 5 mennesker på 70kvm (som vi gjorde).
Vi flyttede, fordi vi gerne ville have et soveværelse igen. Vi har pt. sovet i stuen i vores gamle lejlighed, det sidste års tid. Det kunne være en grund.

Grund nr. 2 kunne være at lejligheden man boede i var for dyr… ???

Det kunne også være nogle af de her grunde.. Og nu kommer vi til det personlige…

Da vores tvillinger blev født, i uge 34+4, var de præmature, som uge tallet i sig selv giver indikationer af. Men allerede i uge 24 gik jeg i fødsel første gang. Dengang fik de stoppet veerne, men inden veerne stoppede gav de mig noget medicin som skulle modne tvillingernes lunger, mens de lå inde i maven. Så, hvis de ikke kunne stoppe veerne, så ville de have større chance for at overleve!
Trods det lungemodner, så skulle vores tvillinger betegnes som værende ca. 32. Så de var pludselig ikke kun 4 uger for tidligt, det var 6 uger for tidligt fødte og havde svært ved at trække vejret selv, så de fik noget som hedder C-PAP. (Lige en kort beskrivelse, til jer der ikke kender C-PAP… Det er en lille tryne man sætter i næsen på barnet, som puster luft ned i lungerne, for at hjælpe barnet, så barnet ikke lider af luftmangle, og i ultimative sidste ende, dør)
Det er en rigtig fin opfindelse det C-PAP, det er bare en videnskab som 1 ud af 1000 gange springer lungen/lungerne på de små, da lufttrykket er svært at få rigtigt. Og vi var så uheldige at det sprang den ene lunge på vores lille pige. Så 24 timer efter hun blev født, der skulle hun opereres i første gang. Vi blev kaldt op på deres intensive neonatal afdeling, og lægen viste os røgten billeder osv. Jeg indrømmer blankt, at efter han sagde ordene “jeres datter har hul i lungen”, hørte jeg ikke mere. Jeg ville væk, og langt væk.
Hun måtte opereres 3 gange, inden for 24 timer, for at de kunne lægge det dræn der skulle fjerne luften fra lommen omkring lungen, rigtigt. Sådan nogle små størrelser, bliver ikke bedøvet under sådan en operation, nej de får lidt sukkervand at sutte i sig, sammen med lidt panodil junior. Så hun lå og skreg bag forhænget mens jeg sad på den anden side med hendes bror i armene og græd.
Det er en situation jeg aldrig glemmer, og den har været med til at give mig en fødselsdepression. Jeg har så været så uheldig at det har udviklet sig til en svær depression som jeg er i behandling for. Det vil sige, at jeg får anti-depressive piller og går til mange kontrol og samtaler hos div. læger og psykologer. De piller, giver vægtøgning, og oveni at jeg trøste spiser, så kan du vidst godt lægge 2 + 2 sammen til 5kg +/- det løse.

Så det du tror er en baby mave, det er faktisk resterne af min tvillingegraviditets mave, som kun er blevet større pga min datter var ved at dø kort efter hun blev født. !

Det kunne også være fordi at jeg har en stor pige, der lige har ramt pree teen alderen, men hun har pga alt det her med tvillingerne, manglet hendes mor i 3 år nu. Så hun har lidt meget under det, og det viser sig i hendes opførsel og reaktioner. Så derfor er vi i familie behandling for at vi kan finde sammen igen, og få det godt sammen. Det kunne også være en grund til at jeg ser lidt hængt / brugt ud.
Ingen mor ønsker at fejle (håber jeg da ikke), og forsvinde selvom man er lige der!!!.. hun har hele tiden kunne se mig, men jeg har ikke været til noget for hende, da hun har været så uheldig at blive storesøster til et hold sensitive tvillinger.

Tro mig, hun forguder hendes små søskende, men hvor er hun (ligesom vi alle er) kede af at de er så sensitive. Pga. tvillingerne er født for tidligt, er de nerver, som sender stimulerings signaler til hjernen, ikke færdigt udviklet. (Se det som en el ledning uden det grå isolering uden om. Så strømmen bliver ikke holdt inde i ledning, men sendt til alt.) Sådan er det med tvillingerne, mange mennesker og støj kan de ikke holde til. Så skriger, græder og klamre de sig fast til mig og faren, og når “mange mennesker” i deres verden, til at starte med var storesøster… Så er det sku ikke nemt at lære dem at kende. Så tvillingerne har hængt på mig de første 7 mdr’er og det er først omkring 1 års alderen at vi er begyndt at kunne komme ud og være sammen med flere end mine svigerforældre på en gang.

Den barnedåb vi drømte om, blev hold da de blev 2 år. Vi var 23 mennesker og det var for meget for dem, selvom de kendte alle sammen… Det var for mange på en gang.

Det kunne også være at der var en masse ting du ikke vidste noget om, eller en sammenblanding af alt det overstående, plus barndoms traumer. Så selvom jeg nu startede det her laaaange indlæg med at kommentere dine stakkels spandex bukser, og den hvide bluse der var ved at kravle af dig i bare flovhed, så vil jeg sige til dig, så pænt som jeg overhovedet magter i min nuværende sindstilstand,
Nogen gange er det bare bedst at
FLET NÆBET!!!!

Silence is golden

Et eller andet… andet end at komme med sådan nogle kommentare. Jeg har aldrig været den der kæmpede med vægten, jeg har været så heldig og priviligeret (indtil graviditet nr. 2) at alt fedt bare smuttede af min krop igen. Derfor er det her en hel ny verden for mig, og jeg skal lige lære hvordan man kæmper sig op igen. Jeg vil næsten tro, at ALLE på et eller andet tidspunkt har haft et par kilo de vil af med, men ligesom alt andet, så skal bare lære før man kan gøre noget ved det. Prøv at tænke over det en anden gang, og hvis det er for meget at forlange, så har jeg en anden ide!

GÅ UDEN OM MIG…. JEG EKSISTERE IKKE I DIN VERDEN!!!!!!

Og nej det må ikke tages som om jeg er sur, jeg er så ked af det og såret. Dertil skal det siges, at jeg ikke ønsker at leve i en verden hvor det er okay at gå ud og handle i spandex der er ved at revne, for det er satme ikke noget kønt syn!.

De muffins jeg skulle have bagt til min familie, på 5 personer, blev nu til et trøstemåltid til mig selv, fordi jeg blev ked af dine kommentare.

Husk du altid kan følge med på [Instagram] [Facebook] [Snupps]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)