TwinkledT 16. December 15

En fjollede ide

Inden jeg starter det her indlæg, så vil jeg starte med at sige:

Ja, jeg ved godt jeg er tosset!

Men søde Linda fra Lakhovederne (gruppe på facebook) gav mig en ide.

Det er lige lidt over 1 år siden at jeg begyndte rigtigt at koncentrere mig om neglelak, og hvad man kan lave med det. Min bedste veninde siden 3. kl. Karina fik mig ind i det, da jeg havde aller mest brug for noget at koncentrere mig om.

For lige at gøre min historie kort.
Vi var så heldige at jeg blev gravid, efter lægen havde sagt det ikke kunne lade sig gøre. Og der var så dobbelt op på held, for det var tvillinger. Graviditeten var ingen leg, og allerede da jeg var 8 uger henne, blev jeg sygemeldt pga bækkenløsning og mange smerter. Da jeg så var 20 uger henne, gav både jordmoder og sygehus mig strenge ordre på at være sengeliggende, da jeg skulle passe på ikke at aktivere fødslen. Det skal lige siges at mens jeg skulle være sengeliggende, skulle jeg også planlægge vores bryllup, da vi ønskede brændende at være gift inden babyerne kom til verden.
Da jeg var 24 uger henne, blev jeg indlagt på sygehuset og fik ve hæmmende drop, da fødslen var gået i gang. Babyerne fik også lunge modner medicin for hvis de kom til verden, at de havde en bedre chance for at overleve.
En uges indlæggelse og fødslen gik i bero. Jeg blev sendt hjem, på den betingelse at jeg skulle blive liggende og IKKE lave noget. Hvilket er meget at bede mig om, da jeg normalt er en der er gang i. Spol frem 10 laaaaaange uger, og så gik den ikke længere. Vores pige havde satte sig fast i mit bækken, og derved fået fødslen til at gå i gang.
Så den 24. Januar fik vi tvillinger ved et akut kejsersnit da vores pige begyndte at vise tegn på at hun ikke havde det godt mere.

Kl. 20.40 får vi meldingen om at det bliver et akut kejsersnit. Kl. 20.50 ligger jeg på operationsbordet og kl. 21.42 kommer Emma til verden og 21.43 kommer Tobias. Jeg får lige hurtigt set dem inden de bliver kørt på Neonatal afdeling da de skal have lidt hjælp med at trække vejret. Så de får C-pap, en lille tryne som blæser luft ned i deres lunger for at få lungerne til at folde sig helt ud.

Spol frem til næste dag hvor vi om aftenen får af vide at vores lille pige ikke har det godt, da hendes lunge er punkteret. Hvad der løber igennem af tanker, det kan ikke beskrives, men hun skal igennem 3 operationer før hun er i bedring. Dog skal det lige tilføjes begge unger har det godt idag, de er sensitive men det er også det.

Alt det resulterede i en alvorlig fødselsdepression til mig, som jeg kæmper med at komme ud af. Og det er så her Karina introducere mig for lakken, og det bliver en stor hjælp til at hjælpe mig videre i livet. Jeg kæmper stadigt, dog ikke med min fødselsdepression mere, men den del af depressionen som ikke vil give slip.

Puh det blev langt alligevel…. soooooorry… Men den ide Linda gav mig var, at se hvor meget min lak samling egentligt var vokset det her år. Og hold da op den er vokset.

Jeg er gået fra at have måske 10 lakker, hvor de fleste af dem var forbundet til fransk manicure sæt, da det var det eneste jeg lavede før. Hvor samlingen nu hedder 287 stk. (plus dem der er på vej)

Og hold da op hvor de fylder haha.

thumb_IMG_2287_1024

Et helt spisebord fyldt med kærlighed plus dem der står på mine hylder.

IMG_7708 IMG_7703 thumb_IMG_0658_1024

Så det er alle mine lakker… alle 287 lækkerier af dem.

Som du nok kan spotte så samler jeg på Appeal4‘s lakker og jeg er næsten i mål. Jeg mangler de nye kollektioner og så nr. 29 og 91. Så jeg er tæt på, men det skal nok komme.

Jeg tør ikke regne beløbet sammen, men det er heller ikke det vigtige haha.

Kig med i aften når jeg ligger går dagens mani op.

Husk du altid kan følge med på [Instagram] [Facebook] [Snupps]
(er der et ord der er understreget, så ligger der et link til fx, sælger, vare eller anden info)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TwinkledT 16. December 15